fam-schuwendt.dk

Heinrich Wilhelm Taggatz                     Persine Mogensdatter

                                                                           

                                                                             

Døbt: ca. 1806


Døbt: 28.5.1809

Forældre:


Forældre: Mogens Hendrichsen Kirck og Marie Jensdatter

Faddere:


Faddere:

Konfirmeret:


Konfirmeret: 1824

Død: 10.4.1871


Død: 25.4.1879

Begravet: 17.4.1871


Begravet: 30.4.1879


Vielse: 17.8.1832


Det vides ikke bestemt, hvornår Heinrich Wilhelm Taggatz, der er Pottemager, kom til Helsingør, men første gang vi møder ham er da han bliver viet i 1832 til Pedersine Mogensdatter.

Henrich søger og får tildelt Borgerskab i Helsingør i 1832, som han har til det bliver deponeret af enken den 19. December 1872.

(Denne oplysning er fundet i Torben Bille-Jessen's bog Borgerskaber i Helsingør 1612-1933)

Her kan også læses, at Henrich Wilhelm Taggatz er født i Rügenwalde, Preussen, Kreis Schlawe, Pommern, det nuværende Darlowo i Polen.

Ifølge folketælling 1834 for Helsingør findes i Stjernegade 327 en Bagersvend ved navn Johan Taggatz, 34 år og ugift, der tjener hos Bagermester Johan Gotfred Lorentz. Der formodes, at Johan Taggatz er bror til Heinrich Wilhelm. (Johan findes ikke i senere folketællinger).

Pedersine (i Kirkebogen ved dåb benævnt Persine) er født i Ringkøbing Amt i Husby og hun bliver konfirmeret i Sdr. Nissum Kirke.


Heinrich Wilhelm og Pedersine får følgende børn, der alle er født i Helsingør:


  • August Wilhelm Taggatz født den 31.8.1832
  • Charlotte Amalia Taggatz født den 22.1.1836
  • Henriette Wilhelmine Pedersine Taggatz født den 3.5.1838
  • Rosefine Engeline Taggatz født den 26.4.1840
  • Theodor Adolf Julius Taggatz født den 23.9.1842
  • Rudolphsine Albertine Rosalia Taggatz født den 27.9.1845, død den 6.4.1846
  • Henrich og Pedersine bliver boende i Helsingør hele deres liv og ved FT 1860 har Henrich købt ejendommen Bjergegade 223, hvor han driver sit Pottemagerværksted.