fam-schuwendt.dk




Papirmagerne og Mundus familien

 

Den første papirmølle i det nuværende Danmark blev grundlagt i 1576. Herefter opstod en række mindre papirmøller, som alle var kendetegnet ved en relativ kort levetid. Først med anlæggelse af Strandmøllen (1643), Ørholm (1793) og Nymølle (1794) ved Mølleåen nord for København kom en vis stabilitet i dansk papirfremstilling.

Produktionen var dog ikke overvældende stor. Strandmøllen havde i 1810 kun to bøtter og i 1829 seks bøtter. Ørholm og Nymølle havde i 1820’erne tilsammen otte bøtter. De øvrige mindre papirmøller havde kun en eller to bøtter.

Papirfremstillingen fulgte den klassiske europæiske tradition for håndgjort papir med to mænd ved en bøtte med stofmasse. Den ene af mændene øste med en form stofmassen og skabte derved et (vådt) papirark. Formen blev herefter overrakt til den anden mand ved bøtten, gauskeren, som gauskede – aftrykkede – arket på en filt.

Papirmagerne har i andre europæiske lande (f. eks. Tyskland) været fagfolk med egne laug. I Danmark brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde de danske papirmagere ikke svendebrev.  De danske papirfabrikker ansatte blot "de bedste drenge" som svende.


Johann Gotlob Mundus er den første af slægten Mundus, jeg finder i Danmark. Han ses i Folketællingen (FT) 1801 i Roskilde Købstad, Skt. Ibs, hvor han er svend hos Papiirfabriquer Johan Conrad Bohnacher (Bohnaker).:


Johann Muntus, 30 aar, ugift, Tjenestefolk, Svend.


Det formodes, at Johann Mundus er udlært papirmager i Tyskland, hvorfra han er kommet til Danmark/Roskilde. Denne formodning understøttes af et notat fundet i Lægdsrullerne.


Indtil 1831 fandtes der kun en papirmølle i Roskilde; nemlig Maglekilde Papirfabrik, der blev grundlagt i 1737 af Ole Pedersen Schiøtt, som ejede møllen indtil 1783, hvor den blev overtaget af Christopher Giessing med Christian Møller som papirmager.

Christian Møller er ikke at finde hverken i FT 1787 eller i 1801, hvorimod Johan Conrad Bohnacher står opført i begge som "Papiirfabriquer", det må derfor antages, at Bohnacher var ansat af Christopher Giessing indtil 1809, hvor Maglekilde blev overtaget af Johan Conrad Bohnacher, som solgte møllen i slutningen af 1810 til et interessentskab af 5 jødiske københavnerfabrikanter. Den 29. januar fik de privilegium til at drive papirfabrikken. Fabrikken blev moderniseret omkring 1815.

Bohnacher dør den 9. januar 1817 i Roskilde, 80 år gammel.



Johann Gotlob Mundus gifter sig den 18. maj 1806 i Garnisons Kirke i København med Wiwicke Schwadahl (Vibeke Svadahl).

Det må formodes, at de allerede på dette tidspunkt boede i Søllerød, da deres første barn kommer til verdenen efter kun 3 måneder og ved dåben står Johann opført som "Papirsvend paa Nymølle".

I tiden til 1814 får de 4 børn og deres første fødte, pigen Christiane dør kun 8 år gammel.

Ved alle børns fødsler og ved Christianes død, står Nymølle angivet som opholdssted.

I 1816 får de deres sidste barn, sønnen Johan Christian og her står Johann opført som "Papirmagersvend på Ørholm"


Nymølle blev opført i 1643 som våbensmedje og var i de følgende år både kobbermølle og jern- og stålfabrik, indtil den i 1794 blev købt af Henry Nelthropp og Johan Joseph Harris, der begge kom fra England og som omstillede produktionen til fremstilling af papir.

Her var der på det tidspunkt kun én papirfabrik, nemlig Strandmøllen ved Mølleåens udmunding i Øresund. Nelthropp og Harris fik lov til at starte en konkurrerende virksomhed ved Nymølle og Ørholm. De byggede i de næste 10 år seks papirværksteder omkring de to vandmøller i Ørholm og to vandmøller i Nymølle. Indtil 1822 havde Ørholm-Nymølle den største og mest moderne papirfabrikation i Danmark.I 1837 gik Nelthropp imidlertid fallit og med forskellige ejere gik det op og ned indtil 1854, hvor foretagendet blev overtaget af J.C. Drewsen og sønner, som allerede ejede Strandmøllen.

Efter en brand i 1855 opførtes de nuværende bygninger og i 1917 lukkede Nymølle.

Ved at følge de tre sønner i lægdsrullerne, ses det i Hovedrullen fra København 1818, at sønnerne er flyttet med faderen til Roskilde, og at faderen arbejder på Roskilde Papirfabrik.

De findes også i Hovedrullen fra Roskilde 1824 og her står at læse, at de er flytet med faderen til Roskilde i 1816. Her er også navnt, at "de (sønnerne) er udslettede efter 7§, da faderen er Frie Mand efter Bevis" og at "Fader Tysk af Fødsel"

Det vides ikke hvor længe faderen arbejder på Roskilde Papirfabrik, men han bliver i Roskilde til sin død den 28. august 1826.

Vibeke bliver ligeledes i Roskilde til sin død i 1847.

I 1822 dør deres sidste pige Ernestine Wilhelmine og bliver begravet i Roskilde.

Af deres fem børn, er der nu 3 sønner tilbage, nemlig:


  1. Carl Gotlob Mundus, konfirmeres i Roskilde i 1822
  2. Conrad Engelbrecht Mundus, konfirmeres i Roskilde i 1827
  3. Johan Christian Mundus, konfirmeres i Roskilde i 1830


1. Carl Gotlob Mundus; Carl rejser på et tidspunkt til Tyskland, hvor han arbejder. Han dør i Kassel ifølge "Fremde verstorbene in Kassel 1731 bis 1839.

På side 11 står at læse:

Mundus Vyemöhl in Dänemark (Jeg læser: Mundus født i Nymølle i Danmark) 1836.


2. Conrad Engelbrecht Mundus; Det er ikke lykkedes for mig at finde, hvor Conrad var ved FT i 1834, men han bliver viet i Roskilde Domkirke den 31. december 1840 til Caroline Olsdatter. Forloverne var: Papirmager Enig og Fabriksmester Hansen.

Ved FT 1840 er Conrad Papirmagersvend på Clara Mølle i Roskilde, hvilket også hans broder Johan Christian var. Her var også en lærling, der hed Georg Darre, ham møder vi igen senere.

Clara Mølle var på det tidspunkt ejet af Jacob Ludvig Culmsee.







...fortsættes på side 2